Kirkekontoret:
Kirketoft 2, Seest
6000 Kolding.
Tlf.: 75 52 47 07
Åbent:
Man. – torsdag 9.00-12.00
Torsdag tillige 16.00-18.00
Fredag lukket

Overbyvej og teglværkerne.
Seest - et arbejderkvarter

Arne Hansen fortæller: ”Hvis mine forfædre kom til Overbyvej i dag, ville de nok sige, at det ikke er den vej, de kendte”.

Overbyvej ligger øverst i Seest, lige i nærheden af Pizzariaet og Seestbageren. Nemlig lidt højere oppe på hjørnet, hvor den hvide Teglgård troner mellem Overbyvej og Seestvej som erindring om velstand fra fortidens teglbrænderi.
Arne Hansen, som har boet en menneskealder på Overbyvej, fortæller her glimt af den tid, hvor han har kendt Overbyvej og teglværkerne, som nu for længst er revet ned:


Som man kan se på billederne, var Lerbjergvej, Højbjergvej og Bjergbyvej med sidevejene dengang marker med to teglværker på. Det gamle fra 1775 og det nye ovenover fra 1896 lige under Overbyvej, der dengang var en grusvej helt op til 1960´erne med arbejderboliger langs vejen. Teglværkerne, som lavede forskellige slags teglsten, var i brug indtil 1960.
 

Konsulens gård.
På hjørnet af Seestvej og Overbyvej lå Teglgården, hvoraf det flotte stuehus endnu kan ses. Der boede for omkring 100 år siden konsul I. A. Hansen. Han var murermester, teglværksejer og startede de tekniske skoler i Kolding. Ud mod Overbyvej var der hestestald på ejendommen. Flere spand heste blev brugt til at køre sten fra teglværket ud til byggepladser i og omkring Kolding. Teglgården havde også en kostald, og som man kan se på billeder, var der marker rundt om. Lidt længere henne af Overbyvej gik en sidevej ned til selve teglværket, og vejen fortsatte videre til det andet teglværk. Det lå, hvor Højbjergvej er i dag.
 

Arbejdere og håndværkere.
Langs Overbyvej boede mange af teglværksarbejderne i arbejderboliger. Værkføreren boede der, hvor nr. 9 ligger. Smeden Leif Thrane boede også på Overbyvej. Han havde sin smedie i laden på Teglgårdens avlsgård, der lå på hjørnet af Overbyvej og Seestvej. Han har smedet de kandelabre, Seest Kirke stiller op i kirken, når der er begravelse.
I nr. 12, som var en lille gård boede en svensk familie. De var kommet hertil, fordi faren havde haft arbejde med at bygge banen. Familien havde mange børn. 5 piger og 4 drenge. Den ældste søn overtog ejendommen og var smed. Da hans mor døde smedede han et gitter rundt om forældrenes gravsted på Seest kirkegård. Det var ellers mest rige folk som havde råd til smedegitre.

Skrædder og bælgtræder
Jeg husker min far har fortalt, at i hans drengetid, boede der í nr. 19 en skrædder. Han havde et job i Seest Kirke som bælgtræder. Det går ud på ved en blæsebælg at levere luft til orglet. Det var før der kom strøm til Seest, altså før vores moderne tid. Når der skulle være begravelse sendte kordegnen, som også var skolelærer, besked med min far hjem fra skole. Min far skulle give graveren besked om, hvornår han skulle møde i kirken til begravelse.

Losseplads i Seest
Overbyvej var dengang en smal grusvej kombineret med en sti til at spadsere og cykle. Der var ikke megen trafik, men i midten af 60`erne beslutter sognerådet i Seest, at Kolding Kommune kan få lov at køre byens affald til Seest mod at asfaltere vejen. For enden af Overbyvej lå mindre ejendomme, som blev købt til lossepladsformålet. SÅ kom der trafik på vejen, store lastbiler med skraldespande og biler med anhængere med alt fra møbler til husholdningsaffald. Overbyvej blev et mekka for krager, måger og rotter. Hvilken forurening! Men det var dengang. Så kom jo fyrværkerefabrik og anden industri og nye huse.

Landbrug, friske fisk og sarte køer.
I nr. 29. er den gård jeg bor på. Det er en gammel slægtsgård ”Overholmgård”. Jeg er 6. generation.
Mange af husene på Overbyvej blev jo slemt beskadigede eller helt ødelagt ved Seestkatastrofen i 2004. Også mit hus fik ødelagt lade og stald. Stalden var ellers fra 1869 og laden endnu ældre.
Jeg har hørt en sjov historie fra min far om en mand, som kørte rundt og solgte fisk. Han havde for vane at ”friske” fiskene op ved at vaske dem i en mands vandtrug til kreaturer ved en lille gård, der hvor Bellahøjparken ligger i dag. Det resulterede en dag i, at kreaturerne ikke ville drikke vandet, så manden på gården måtte pumpe nyt vand op; det blev han meget fortørnet over.

Tak til Arne Hansen for erindringsglimt og fotos. Sjov at vide, at Seest har været et arbejderkvarter fra slutningen af 1700 tallet, iblandet landbrug selvfølgelig og håndværk. Det er altså de rødder, vi Seest borgere står ovenpå.
Tak til Kolding Stadsarkiv for fotos.

Sognepræst Kristina Nilsson