| |
Forsiden
Gudstjenester
Arrangementer
Kirkebladet
Studiekreds
Nørkleklub
Kirkens kor
Babysalmesang
Konfirmander
Præstens Blog
Om kirken
Kirkegården
Menighedsrådet
Seest lokalhistorie
Praktiske oplysninger
Kontakt
Kirkekontoret:
Kirketoft 2, Seest
6000 Kolding.
Tlf.: 75 52 47 07
Åbent:
Man. – torsdag 9.00-12.00
Torsdag tillige 16.00-18.00
Fredag lukket
|
|
Plovfuren og jernbanen – En ådal med historie
Arne Hansen, Overbyvej 29 fortæller:
Plovfuren
–en gammel vej til gårde og enge.
De fleste i Seest kender Plovfuren. Det er forbindelsen mellem den sydlige
og den nordlige del af Kolding, med de mange store virksomheder.
Før 1920 hvor vejen ikke bar noget navn, havde den ”Overholmgårds” marker på
begge sider, fra Overbyvej og ned til jernbanen. Men da min far farbror i 1920
køber den lille gård for enden af Overbyvej, bliver marken på venstre side af
vejen skilt fra ”Overholmgård”.
Vejen var dengang overgangsvej til engene og Seest Vesterskov, hvor der var 6
Seest gårde, der havde skovparceller. Den var også adgangsvej til landejendommen
”Vesterlund” nord for jernbanen og så selvfølgelig til ledvogterhuset. Der var
ikke nogen bro over åen dengang.
En ledvogter skulle skaffe en ny kone
I ledvogterhuset boede ledvogteren med sin familie. Før 1917, hvor der kom
dobbelt jernbanespor og tunnelen blev bygget, var der en bevogtet overkørsel med
bomme, der skulle ned, når toget kom og op igen, når det var passeret. Det var
ledvogterens arbejde at passe bommene.
Jeg har fået fortalt en historie om en af ledvogterne i Seest. Han var så
uheldig at miste sin kone, og DSB forlangte, at han skulle finde sig en ny kone
inden for nogle få måneder, for at han kunne beholde sit job. Til alt held
lykkedes det for ham! At passe bommene var et arbejde, der krævede både mand og
kone, så der altid var en til at passe bommene.
En mælkemand møder et tog udenfor køreplanen
På ”Vesterlund” boede der omkring 1910 en mand, der hed Louis Lind. Det
fortaltes, at han en dag kom kørende med hestevogn over baneoverskæringen, hvor
bommene ikke var nede og toget kom. Det var lige før, han var blevet påkørt. Da
der på det tidspunkt ikke kom så mange tog, kendte Lind togtiderne. Men den dag
var der sat et ekstra tog ind. Togene kørte ikke så hurtigt dengang, så Lind
slap med skrækken.
Bompenge
til Alpedalen
På ”Vesterlund” var der kommet en ny ejer, Alfred Kirkegård, Han fik bygget
en bro over Kolding Å i 1935. Så var der forbindelse til Alpedalsvej. Det var
Kirkegårds private bro, hvor det kun var mælkekusken og hjemmesygeplejersken,
som havde lov til at køre over.
Seest kommune gav et beløb til broen, fordi sygeplejersken måtte benytte den.
Broen, der var lavet af træplanker, holdt kun i 15 år. En dag mælkebilen kørte
over broen, lød der et brag, og broen styrtede i åen. Heldigvis var lastbilen
nået over broen, da den brød sammen.
En
trafikeret Plovfure. En ”Vesterringvej”?
I ca. 1950 byggede entreprenør Ervald fra Kolding en ny bro, det er den der er
der i dag.
Plovfuren kan ved tøbrud og i stærk regn være oversvømmet. Den megen trafik, der
er på vejen, har bevirket, at rabatterne er blevet inddraget til kørevej, da to
biler ellers ikke kan passere hinanden.
Kolding kommune optalte for nogle år siden, hvor mange der benyttede broen i
døgnet. Det var 1300 biler.
Efter min mening er navnet Plovfuren måske ikke det rigtige navn til en så
trafikeret vej, Ydre Vesterringvej var måske mere passende.
Arne Hansen |
|