Kirkekontoret:
Kirketoft 2, Seest
6000 Kolding.
Tlf.: 75 52 47 07
Åbent:
Man. – torsdag 9.00-12.00
Torsdag tillige 16.00-18.00
Fredag lukket

Rytterskolen og kirkekontoret i Seest

På Bredevej 41 lå Seest Kirkes kirkekontor. Læs her om husets fantastiske historie, som vi har fået Per Thornberg til at fortælle:

Der er sikkert mange borgere i Seest, som har besøgt kirkekontoret på Bredevej, der ikke er klar over, at kontoret og menighedsrådets lokaler ligger i en historisk bygning. Det er en tidligere rytterskole.
 

Rytterskole fra 1721
Lad os kaste et blik på den sandstentavle, som sidder ved døren indtil kirkekontoret:

MDCCXXI
Halvtredsinstyve Aar, GUD har DU mig opholdet.
At Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet.
Thi yder jeg min Tack, og breder ud DIT Naun
Og bygger Skoler op, de Fattige til Gavn.
Gud, lad i dette Værck DIN Naades Fylde kiende
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende
Lad altiid, på min Stool een findes af min Æt,
Som meener DIG MIN GUD og DISSE SCOLER rætt."

Øverst ses F. d. IV’s monogram og en inskription på latin:
Denne skole tillige med 240 lignende har VI FREDERIK DEN FJERDE opført i de distrikter, som af mig er oprettet til altid at underholde 12 heste eskadroner.

Tavlen fortæller, at Frederik den IV i 1721 lod bygge en rytterskole på stedet. Skolen blev en af de 25 rytterskoler, som samtidig blev bygget i Koldinghus Rytterdistrikt.

Placeringen af skolebygningen ved siden af kirken afspejler den betydning skoleinstitutionen blev tillagt ved opførelsen. Med sit tegltag og grundmurede vægge skulle skolen rejse sig som lands-byens mest anseelige hus næst efter kirken. Den pietistiske Frederik den IV’s udtrykkelige ønske.

Hvordan har Seest Rytterskole i 1721 set ud og været indrettet?

Forsøg på en rekonstruktion af en rytterskole.                 Grundplan 1721

Skolen var oprindelig 13,1m (21 alen) lang, 7,5m (12 alen) bred og med 2,82m (4,5 alen) fra gulv til loft. Den havde forstue med hoveddør og skolestue til højre. Til venstre var der bolig for skolelæreren med familie bestående af en stue, et sovekammer og et køkken med et spisekammer. Køkkenet var domineret af en åben skorsten med ildsted og bageovn. Fra skorstenen blev der også fyret i en lerkakkelovn, som opvarmede både skolestuen og skolelærerboligen. Bag ved skolestuen var en stald med plads til et par køer og får. Til rytterskolen i Seest hørte 5 tdr. land.

Man kan vist roligt sige, at det var det første danske typehusbyggeri, da alle de 240 skoler blev bygget og indrettet på samme måde.

”Moderne” skolegang i 1721

Der blev i 1721 samtidig indført undervisningspligt for børn over 5 år og indtil de "bestod" konfirmationen. Undervisningen i læsning var gratis, men forældrene skulle betale for undervisningsmidlerne til ´de frivillige fag´, skrivning og regning.
Luthers Katekismus blev gennem mange år en central lærebog for den ukonfirmerede ungdom.
At piger på landet også skulle have undervisning er meget bemærkelsesværdigt.
Lønnen til skolelæreren var så ringe, at det ofte var vanskeligt eller ligefrem umuligt at finde kvalificerede lærerkræfter, der evnede at undervise børnene efter skoleinstruksens intentioner.
Dertil kom, at det jo ikke var bønderne, som selv havde ønsket skolerne. Forståelsen for at skolegangen var nyttig for børnene var derfor heller ikke altid så stor.
Forældrene kunne dog beholde børnene hjemme, hvis de havde brug for deres hjælp.

Skolen vokser, da flere børn kommer i skole
Rytterskolen fik i takt med det øgede børnetal flere nødvendige udvidelser. Fra 1845 blev skolen aflastet, da sognerådet havde besluttet at byggede en skole i Seest Vesterskov på den nordlige side af Hylkedalen, Seest Vester Skole. Her kom børnene fra Seest Vesterskov, Vranderup, Hylke og Tandholt til at gå indtil 1905, hvor skolen blev nedlagt og solgt.
Rytterskolen blev i 1898 afløst af den nybyggede skole i folkemunde kaldet Den Røde Skole lige overfor rytterskolen/kirkekontoret på Bredevej. I 1911 blev der lige bag Den Røde Skole tilføjet en udvidelse kaldet Den Gule Skole, som først blev nedlagt og fjernet i 1990. Det var Bakkeskolen, som i 1980erne havde overtaget al undervisningen af børnene fra Seest sogn.

Et meget lille kommunekontor
Hvad skete der så med rytterskolen? Fra 1721 til 1898 havde den jo være bolig for skolelæreren.
Sognerådet lod rytterskolen ombygge og indrette til boliger for en førstelærerfamilie og en lærerinde samt med et lokale med bord og 7 stole for sognerådet.
I 1964-65 blev der foretaget en gennemgribende modernisering af bygningen: Nyt skifertag, nye vinduer og døre og meget mere. Bygningen kom fortsat til at rumme en lærerbolig i den østlige ende. I den vestlige ende fik Seest Sogneråd indrettet kontorer for sognerådsformand og kommunekasserer samt et sognerådslokale m.m. Da Seest sognekommune blev nedlagt i 1970, blev der på stedet kirkekontor. I 1986 købte Seest Kirke for ejendomsvurderingen kr. 150.000 bygningen af Kolding Kommune.

Den gamle rytterskole undergik i 1987-88 atter en større restaurering med en række ombygninger, som bl.a. omfattede indretning af kirkekontor i den gamle sognerådssal og realisering af en tanke om en sognestue, hvor sognets beboere kunne komme for at læse dagens avis, læse blade og tidsskrifter og måske lave en kop kaffe i det nye køkken. Denne ide holdt dog ikke i længden. Nu er der mødelokale for menighedsrådet. Der var fortsat en lejebolig for en lærer helt frem til 1999. Først da blev 278 års uafbrudt lejemål til lærere i sognet brudt. Mon der er sogne med rytterskoler, der kan slå den rekord? Menighedsrådet udlejer i dag lejligheden i den østlige ende af bygningen til anden side.

Per Thornberg, Hylke